Gå til hovedindhold

Jobmesse i Mariagerfjord

En unik chance for virksomheder og jobsøgere

Indhold

    Jobmesse Mariagerfjord 2026

    Mød din næste medarbejder eller dit næste job

    For femte gang inviterer Virksomhedsservice Mariagerfjord til en stor og velbesøgt jobmesse, hvor lokale virksomheder og jobsøgere mødes ansigt til ansigt.

    Personlige kompetencer betyder mere og mere i rekruttering. Motivation, engagement og kemi kan ofte ikke læses ud af et CV – men opleves i mødet mellem mennesker. Mange faglige kvalifikationer kan læres, og derfor kan jobmessen skabe jobmatch og muligheder, som ellers ikke ville være opstået.

    Gratis deltagelse for virksomheder med ledige stillinger

    Jobmessen afholdes i Hobro Idrætscenter den 16. april 2026 og er gratis for virksomheder at deltage i. Det eneste krav er, at I medbringer konkrete jobåbninger på dagen. Jobmessen er en unik mulighed for at præsentere jeres virksomhed, tale direkte med potentielle kandidater og finde det rette match – uden omveje.

    For dig, der søger nye jobmuligheder

    Alle jobsøgere er velkomne – uanset branche, erfaring og uddannelsesbaggrund. På messen kan du møde lokale virksomheder, høre om aktuelle stillinger, stille spørgsmål og skabe kontakter, der kan åbne døren til dit næste job. Husk at medbringe kopier af dit CV.

    Dokumenteret succes med jobmesser

    Virksomhedsservice Mariagerfjord har solid erfaring med at samle virksomheder og kandidater med succes. Adskillige jobs er hvert år blevet besat på messen, som har haft stor opbakning fra både virksomheder og jobsøgende.

    Også fokus på unge, fritidsjob, elev- og lærlingepladser

    I år har jobmessen et særligt fokus på unge og deres første møde med arbejdsmarkedet. Der vil være en dedikeret stand med fritidsjob med muligheder for unge, der ønsker erhvervserfaring ved siden af skole og uddannelse. Dertil er samtlige virksomheder opfordret til at tænke elever og lærlinge ind i deres rekrutteringsbehov.
    Elever fra udskolingen og erhvervsskoler i området er inviteret til messen, så virksomheder får en enestående mulighed for at møde motiverede unge ansigt til ansigt og skabe tidlige relationer til fremtidens arbejdskraft.

    Tid og sted

    📅 16. april 2026 kl. 13.00–16.00
    📍 Hobro Idrætscenter – Amerikavej 22, 9500 Hobro
    💰 Gratis for virksomheder og jobsøgere

    Tilmeld din virksomhed allerede i dag – og kig forbi som jobsøger på dagen.

    Kontakt

    For mere information, kontakt Virksomhedsservice Mariagerfjord på v.service@mariagerfjord.dk eller på virksomhedslinjen: 9711 3362

    Presseomtale i Fjordavisen 2025
    Presseomtale i Ligeher.nu 2024
    Presseomtale i Mariagerfjordposten 2023
    Presseomtale i Fjordavisen 2023
    Billede af jobannoncer
    Sidst opdateret: 20. januar 2026